Thursday, April 19, 2007

Skovrejsning - Nakskov


RideruteLolland var repræsenteret på Skovrejsningsdagen i Nakskov, hvor miljøminister Conny Hedegård hilste på de mange fremmødte og plantede det symbolske 1. træ. Vi glæder os til skoven og de nye ridestier på vegne af fremtidens naturryttere på Vest-Lolland.

Monday, April 16, 2007

Maribo Rideklub på påske-test-tur


Riderute Lolland har lånt indlægget hér fra Sussie Christiansens blog: www.naturridning.blogspot.com. Sussie er formand for klubbens terræn og motionsudvalg.
"Vi var mødt 12 ryttere op på MARKS ridefaciliteter, alle med godt humør. Nogle af rytterne havde lidt mere sommerfugle i maven end andre, for vi var en blandet flok, nogle havde slet ikke redet i naturen før og andre ja vi gør det jo et par gange i løbet af en sæson.......
Turen var meget varieret og vi kom faktisk længere end jeg havde turde håbe. Vi nåede de fleste afkroge af Christians 1) ridemuligheder og vi nåede 1 1/2 ridesti i Engstofte skov 2). Vi havde en ufrivillig afsidning, fordi Oswald der er nordbagge blev vild over synet af de store enge...det blev håndteret med et grimeskaft og så var hans status reduceret til håndhest....( smiler) Resten af turen gik rigtig fint og vi sluttede af i rytterstuen med frokost og snak........
et godt jomfruarangemang holdt som det første af terræn og motionsudvalget...... Som består af Nicole Christiansen, Maria Bentsen, Dorte , Sussie
"
1) Christian ejer den gård, som Maribo Rideklub har lejet sig ind på, og han har givet klubbens medlemmer lov til at ride forskellige steder på sine jorder/abn.
2) De afsnit af Riderute Lollands forprojekt, som Engestofte-Søholt har udpeget, og som der vil kunne købes ridetegn, når ruten er mærket færdig/abn.

Saturday, April 14, 2007

En historie om hestesko og huller i grusvejen

Se det for dig: Nu rider du 'ad sti af sted' på skovevejen - hvor placerer du dig?


Skovfoged på Engestofte-Søholt, Lars Lassen, fortæller: En skovvej kan holde i 100 år - så længe overfladen er hel! Hvis hestens sko får brudt denne overflade, så vil der lægge sig lidt vand dér næste gang det regner. Hvis en bil så kører henover den lille hesteskopyt vil der sprøjte vand OG grus op af hullet, der på den måde er blevet lidt dybere og en lille smule større. Næste gang det regner lægger der sig igen vand, og når så en bil kører - osv - osv - på et tidspunkt er det er stort dybt, dumt hul i vejen, som skal repareres - og det koster!

Riderute Lollands forprojekt vil undersøges ridningens slid på skovvejene og andre udvalgte steder.
Der udpeges en antal steder på ruten, og disse steder fotograferes med jævne mellemrum. Billederne af vejenes tilstand kan så sammenlignes med antal solgte ridekort og vejret.

På den måde får vi et udtryk for, hvor stor en belastning ridningen udgør under forskellige forhold.

For at minimere hestenes indvirkning på vejbelægningerne er følgende regler for ridning i offentlige skove beskrevet i høringsudkastet til ny adgangsbekendtgørelse § 12, hvor der blandt andet står "...Ridning på asfalterede veje, stanlagte veje og grusveje må ikke ske i galop og skal fortrinsvis ske i rabatterne..." (midter- og siderabatter, ABN). Samme ordlyd som i den gamle bekendtgørelse fra 2005. Se hele ordlyden af udkastet til den nye på http://www.sns.dk/erhvogadm/hoeringer/adgang_til_naturen/adgangsbkg_med_korrektur.pdf

I private skove er det ejeren, der fastsætter reglerne for ridning.

En mærkedag :-)







Forårssol og de første anemoner mødte 7 medlemmer af Maribo Rideklub, der havde meldt sig til at give Riderute Lollands forprojekt en hånd med d. 7. april.
De første kilometer af ruterne gennem Engestofte-Søholt skove skulle mærkes med hestesko. Her er det Poul Lund med den første sko på ridestien i Lars Jensens Skov.
Hvide sko for ridesti og blå sko for skovvej. Man må kun ride på spor, der er mærkede.
Reglerne for ridning vil blive beskrevet i det ridekort, som Engestofte-Søholt udgiver, og vil også blive beskrevet på Riderute Lollands hjemmeside, som er under opbygning: www.riderutelolland.dk.

Den helt præcise start af salget af ridekort er ikke lagt fast - men det bliver forhåbentllig en gang i løbet af maj måned.
Foto: Susie Christiansen