Skovfoged på Engestofte-Søholt, Lars Lassen, fortæller: En skovvej kan holde i 100 år - så længe overfladen er hel! Hvis hestens sko får brudt denne overflade, så vil der lægge sig lidt vand dér næste gang det regner. Hvis en bil så kører henover den lille hesteskopyt vil der sprøjte vand OG grus op af hullet, der på den måde er blevet lidt dybere og en lille smule større. Næste gang det regner lægger der sig igen vand, og når så en bil kører - osv - osv - på et tidspunkt er det er stort dybt, dumt hul i vejen, som skal repareres - og det koster!
Riderute Lollands forprojekt vil undersøges ridningens slid på skovvejene og andre udvalgte steder.
Der udpeges en antal steder på ruten, og disse steder fotograferes med jævne mellemrum. Billederne af vejenes tilstand kan så sammenlignes med antal solgte ridekort og vejret.
På den måde får vi et udtryk for, hvor stor en belastning ridningen udgør under forskellige forhold.
For at minimere hestenes indvirkning på vejbelægningerne er følgende regler for ridning i offentlige skove beskrevet i høringsudkastet til ny adgangsbekendtgørelse § 12, hvor der blandt andet står "...Ridning på asfalterede veje, stanlagte veje og grusveje må ikke ske i galop og skal fortrinsvis ske i rabatterne..." (midter- og siderabatter, ABN). Samme ordlyd som i den gamle bekendtgørelse fra 2005. Se hele ordlyden af udkastet til den nye på http://www.sns.dk/erhvogadm/hoeringer/adgang_til_naturen/adgangsbkg_med_korrektur.pdf
I private skove er det ejeren, der fastsætter reglerne for ridning.
De første kilometer af ruterne gennem Engestofte-Søholt skove skulle mærkes med hestesko. Her er det Poul Lund med den første sko på ridestien i Lars Jensens Skov.
