I tirsdags deltog vi i workshop om Friluftsliv og sundhed, der var udbudt af Natur- og Plankontoret i Storstrøms Amt. Sammen med de mange deltagere fra kommuner, amtet, organisationer og privatpersoner oplevede vi en række relevante indlæg - nogle mere interessante for rideruteudfordringen end andre. Overordnet forstod vi af budskabet - at motion i det fri tilfører brugerne et mentalt kick af afgørende dimensioner for det almene velbefindende. Vi lærte også nye udtryk - wellness og psykotop til eftertanke for alle friluftsdyrkere og naturfolk - læs hestefolk!
Annelise orienterede om Riderute Lolland og vi blev inspireret og kom godt rundt om emnet i den efterfølgende gruppesnak.
Vi deltog desuden på en vandretur i Bangsebro skov, hvor vi blev vel orienteret om Motions slangen - et interessant og inspirerende initiativ mange kommuner godt kunne lære af.
Som altid er netværkdannelse væsentlig og under dette arrangement fik vi da også kontakt med flere gode folk, som vi vil holde fast i og håber at de vil medvirke til projektet på forskellig vis.
Thursday, February 09, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment