Wednesday, May 30, 2007

Trine blev først med dagskort til Engestofte-Søholt

Trine Jørgensen på OX-araberen Zodiac købte det første ridekort til en enkelt tur.
Trine og hendes mor havde taget Zodiac i traileren og var kørt fra Vesterborg til parkeringspladsen på Agersdal, som er en af fem parkeringspladser for riderutens brugere.

Vejret var sol og stille og perfekt til en god lang tur i skoven og landskabet omkring søerne.

Ekvipagen træner til 40-km distancen ved Hippoaden og DM i distanceridning d. 9. juni i Knuthenborg Park.
Ridekortene var netop blevet færdigtrykt, og med hjælp fra formanden for Maribo Rideklubs terrænudvalg, Sussie Christiansen, fik Trine sit kort på armen og kunne starte ud fra Agersdal på aftentur.

Kortet skal bæres synligt på rytteren eller på hesten. Venstre overarm er et godt valg, og kortet har huller, så det er nemt at fastgøre med lidt snort eller elastik.

Dagskort er blå og årskort er gule for i år. Næste sæcon skifter farverne.

1 comment:

Gitte said...

Et rigtig godt og længe ventet initiativ. Tror da mange lokale vil benytte sig af det.
Mht ridekortet : skal man, ligesom andre steder, have billede med ved køb af kort? Følger dette rytteren?
Af hensyn til synligheden var det praktiskt at bære neonfarvet trafikvest evt. med nr, der svarer til ridekortet, hvis disse altså er nummererede.
Håber dette forbliver et vedvarende tiltag, da vi længe, har været forvist til rabatterne og stærkt trafikerede veje. Nu kan vi bare nyde en stille tur i skoven.
Venlig hilsen
Gitte,
Krønge